Kursus med overnatning (9-9)
Et kursus med overnatning, også kaldet et standardkursus, 9-9 møde og kursusdøgn, svarer til et dagsmøde inklusive aftensmad på dag 1, overnatning og morgenmad på dag 2.
Kurser med overnatning starter ligesom et dagsmøde kl. 9.00 med velkomst og morgenforfriskning i Banegården (fællesarealer i hjertet af Brogaarden) og afsluttes næste dag kl. 9.00 – deraf betegnelsen 9-9 møder. Kursusdøgn er for små såvel som store grupper og kan planlægges helt efter ønsker og behov. Vi er gerne behjælpelige med at arrangere aktiviteter og udflugter om dagen og om aftenen.
Kursus med overnatning er en af de mest populære kursusformer på Brogaarden, måske fordi der er tid til socialisering om aftenen. Kursisterne får et afbræk fra hverdagen, når de både overnatter og spiser morgenmad sammen. Flere af vores faste gæster booker kursusdøgn som en form for bonus eller medarbejderpleje. Kursusdøgn er særdeles velegnet til teambuilding, salgsmøder, strategimøder, budgetforhandlinger, produktpræsentationer, workshops og undervisningsforløb af enhver karakter.
9-9 møder giver plads til sociale aktiviteter
Ved at udvide et dagsmøde med aftensmad, aftenaktiviteter og overnatning bliver der tid og overskud til at fokusere på det sociale aspekt. Kursisterne får mere tid til at snakke sammen, kan lære hinanden bedre at kende og grine sammen over en vand eller et glas vin på terrassen eller foran kaminen alt afhængig af årstiden. Ved teambuilding kan aftenaktiviteterne faktisk være afgørende for at opnå den ønskede team spirit i løbet af kurset.
Brogaarden tilbyder en lang række aktiviteter, som under et kursusdøgn kan tænkes ind i løbet af dagen og om aftenen. I vores kælder er der adgang til billard, bordfodbold, bordtennis, rafle og andre spil. Om sommeren er vores grønne områder til fri afbenyttelse, og der er møbler på terrassen. I de mørke og koldere tider er der mulighed for at hygge sig i sofagruppen foran pejsen og sang rundt om klaveret.
Mange slutter også dagen af med Brogaardens berømte tapas eller anden natmad efter aftale med køkkenet.
Ekstra sodavand, alkohol og snacks kan tilkøbes. Vi har selvbetjeningsmoduler med vin, øl, vand, chokolade og chips fleres steder i centret, som kan benyttes efter aftale.
Kursusdøgn planlægges efter jeres behov og ønsker
Kursus med overnatning er inklusive mad og drikke i løbet af dagen og aftenen på dag 1 og morgenmad på dag 2, lokaler efter aftale med moderne AV-udstyr, gratis adgang til trådløst internet i hele centret og fri kaffe og frisk vand under hele kurset.
Grundpakken for 9-9 møder er den mest anvendte, men alle kurser planlægges efter jeres ønsker og behov. Det kan være et ønske om input til sjove lege eller en udflugt i løbet af dagen, specialkost, et glas vin til aftenhyggen eller sangbøger til aftenunderholdningen. Vi kommer med ideer og sparre med jer, så jeres kursusdøgn bliver lige præcis, som I drømmer om.